| Misc |
Forsommeren 1886 ankom et lille tysk cirkus til Danmark. Det skulle den næste snes år være med til at sætte kolorit på vores travle hverdag. I begyndelsen af juli besøgte det Odense og direktøren præsenterede forretningen:
"Cirkus Avriete paa Markedspladsen (for første Gang her i Byen). Jeg tillader mig herved at meddele det højtærede Publikum i Byen og Omegnen, at det her tilstedeværende Hunde- og Abetheater, bestaaende af 42 godt dresserede Dyr, Heste, Hunde, Aber, en amerikansk Ged og en udmærket dresseret Gemsbuk, skal have Æren at give Forestillinger paa Gjennemrejse. Markedsdagen gives flere Forestillinger, foruden 3 Hovedforestillinger, henholdsvis kll. 4, 6 og 8 Eftm.
Billetpriserne: 1ste Plads 1 Kr., 2den Plads 75 Øre, 3die Plads 50 øre, Børn under 10 Aar betale det Halve. Pauserne udfyldes med Musik af det udmærkede bøhmiske Musikkapen, bestaaende af 7 mand.
Ærebødigst Louis Schmidt, Direktør."
Den lokal avis gav sig normalt ikke af med at referere fra markedets forlystelsesfront, men et lille stemningsbillede blev der trods alt plads til:
"St. Knuds Marked afholdes idag og imorgen. Markedet er begunstiget af smukt Vejr, og Besøget af Landboere er meget stort. Paa Markedspladsen paa Heden findes sædvanligt Markedgøgl i rigeligt Maal, og de forskjellige Telte kunne glæde sig ved godt Besøg.
Hvem var den nyankone Louis Schmidt? Hans far var arbejdsmand fra byen Gotha i Thüringen. Han døde, da sønnen Louis var 10 år gammel. Familietraditionen fortæller, at Louis nogle få år efter kom med nogle omrejsende artister, der gav forestilling i fri luft i en såkaldt arena, og i 1871 deltog han i den fransk-tyske krig.
Papierne siger, at Louis Schmidt sidst i 1860'erne var medlem af et Seitänzergesellschaft dvs. et linedanserselskab tilhørende Equelibristen und Artisten Ernst Schrumph aus Oberdorla. Her blev han i 1872 gift med datteren Franziska (1849-80). På det tidspunkt havde de en lille pige, Pauline (1869-1950). Da hun blev 11 år, døde moderen.
Men sammenholdet i omrejsende tyske artistfamililer var legendarisk. Familien Schrumph bad straks den yngste datter, den 18-årige Auguste (1861-1936) om at træde i moders sted for pigen Pauline, og trekvart år senere blev Louis Schmidt gift med Auguste.
Familien rejste derefter nogle år i store dele af Tyskland, fra Bayern til Braunschweig, og i 1886 besluttede Auguste og Louis Schmidt at emigrere til Danmark. I mellemtiden havde de slev fået to børn: Amanda (1881-1942) og Robert (1883-1958). Det vil altså sige, at den nyankomne cirkusfamilie i 1886 bestod af de to forældre og tre børn, hvoraf den ældste datter Pauline var 17 år.
Anmelderen af St. Knuds marked havde den frimodighed at tale om det sædvanlige markedgøgl, da han beskrev løjerne ude på pladsen. Han måtte dog indrømme, at der var trængsel i teltene.
De første par år her i landet var meget vanskelige og direkte tabsgivende for familien Schmidt. En hel del aber døde af kulde om vinteren, selv om der var monteret et centralvarmeanlæg i den vogn, hvor burene var anbragt.
Lidt efter lidt lagde Louis Schmidt derfor sit hunde- og abeteater om, så forretningen i løbet af den næste 4-5 år fik mere og mere karakter af et rigtigt cirkus med heste og artister.
De tog mest rundt til småbyer og til de faste markeder, hvor de efterhånden lærte de danske rejsende familier at kende. Her reddede Louis Schmidt sig det øgenavn, det fulgte ham resten af livet. De rejsende kaldte ham Abe-Schmidt. Man sagde, at flere af hans fingre var skamferet af abebid, og føjede til: Han har selvfølgelig ikke givet dem nok at æde !
Sommeren 1888 rejste Louis Schmidt på Lolland og Falster, og i Nykøbing reklamerede han:
"Cirkus Variete, Hunde- og abeteater. Der fremføres flere dresserede Hunde, Aber og Heste. Gymnastik og Linedans. Ved hver Forestillings Slutning en stor komisk Ridescene. Billetpris: Siddeplads 75 Øre, Staaplads 50 Øre, Børn under 10 Aar betaler for hver Plads det halve. Nærmere af Plakater".
En måneds tid senere var han i Saxkøbing og Errindlev, og der kaldte han forretningen for Cirkus Faredø. I Errindlev gav han forestillinger paa Gaardejer Rasmus Larsens Mark, hvortil Omegnens Beboere indbydes. Tre uger senere skifte forretningen igen navn og kom til at hedde: Cirkus Paride.
Efter den periode kaldte Louis Schmidt ret konstant sin forretning Cirkus Excentrique. Fremmedordbogen oplyser, at det nærmest beslægtede navneord er excentricitet, der står for særhed, usædvanlig opførsel. Tillægsordet excentrisk: udenfor det sædvanlig, ejendommelig, aparte, original. Om Louis Schmidt havde tænkt sig, at hans forretning skulle leve op til de egenskaber, da han malede facaden, kan vi naturligvis ikke vide. Et er i hvert fald sikkert: Det vanskelige navn blev i tidens løb udsat for så mange stavemåder af diverse typografer og cirkusanmeldere, at enhver anden cirkusdirektør end netop Louis Schmidt øjeblikkeligt ville have fundet på et andet navn til sin forretning.
Men den slags var imod direktør Schmidts prøjsernatur. Han havde været tysk soldat, og han var en hård negl. Havde han sagt, at noget skulle være sådan eller sådan, så blev det sådan. Så vidt det stod i hans magt. Og så havde alt og alle ellers bare at makke ret, hvad enten det gjalt dyr eller mennesker. Han sparede heller ikke sin nærmeste familie.
Derfor blev der også vældig ballade, da det gik op for Louis Schmidt, at den ældste datter, Pauline på 19, havde forelsket sig i Herman Bruu, som hun havde lært at kende på rejsen. Han var ud af en familie, der lige netop kunne tjene til føden ved at optræde som artister og cirkusfolk. Men han stammede i lige linie fra de omrejsende kedelflikkere og skærslibere i Slesvig-Holsten. Pauline giftede sig nu alligevel med Herman Bruun og sagde dermed halvt om halvt farvel til sin egen familie. Dette sigøjnerbryllup var sandelig ikke Louis Schmidt livret. I det hele taget holdt hverken han eller andre i familien af at blive nævnt i forbindelse med Bruun'erne.
I løbet af nogle sæsoner blev Cirkus Excentrique stabiliseret, og omkring 1890 havde Louis Schmidt fået anskaffet 10 heste. Han holdt sig i den periode mest til større landsbyer og til mindre stationsbyer og vovede sig i almindelighed ikke til købstæder.
Det kunne dog ske, at han også luskede derind, men det var som regel i forbindelse med de faste markeder som f.eks. i 1893, da han gav Beriderforestillinger paa Hestetorvet i Roskild og 1894, da han besøgte St. Knuds marked i Odense. Der er bevaret en plakat fra denne periode. Øjet fanges straks af et træsnit, hvor motivet er to stejlende heste og en herre med to piske. Alle kan på afstand se, at det er en cirkusplakat(plakaten og tekst kan ses længere ned på siden)
Louis Schmidt satte åbenbart pris på mærkværdige navne til sit cirkus, for da han i 1896 kom til markedspladsen ved Nørrebro i Horsens, kaldte han det for Cirkus Olla Potrida:
"Der var ikke mødte ret mange skuelystne, og vi vil heller ikke paastaa, at det just er en Cirkus for Horsens. Naar vi anfører, at et Par smaa Heste er ganske veldresserede, at en ung Dame rider ret pænt staaende Ridt med forskellige Spring, og at en stærk Mand, Westfalens Eg, gør Forsøg paa at lade sig slide i 2 Stykker af 2 Heste, der trækker til hver sin Side under temmelig uhyggelige Piskeslag, saa har vi sagt det meste af det, der med Billighed kan siges om Olla Portrida. Jo, det er sandt, endnu skal bemærkes at Klarinetten i Orkestret er vel hvas.
Ved slutningen af Forestillingen holdt Direktøren en lille uforstaaelig Tale til Publikum; man gættede paa, at den skulde betyde som saa: Tak for i Aften, i Morgen Aften næste store Forestilling med nyt Program."
I samme udgave af avisen blev bragt et indlæg af en anonym læserbrevskribent under mærket H:
"Hr. Redaktør ! Det er irriterende at se, hvorledes bladene Dag efter Dag averterer, at Cirkus Olla portrida giver Forestilling paa Markedspladsen; thi det hedder nemlig ikke portrida, men potrida. Olla potrida er spansk og betyder simpelt hen Ruskomsnusk. Dette til behagelig Underretning for d'Hrr. Redaktører og Cirkusejeren, der for øvrigt paa sine Plakater har den rigtige Skrivemaade".
Og det er faktisk rigtigt. Den spanske ordbog oplyser, at Olla betyder gryde og at Olla potrida er en sammenkogt ret !
Det sære vane overlevede nu ikke ret længe, for da Louis Schmidt i 1897 kom til markedspladsen i Odense med sit store vandtætte, brillante og smukt dekorerede Cirkus, 66 fod i Gjennemsnit, ca 21 meter, kaldte han det for Cirkus Schmidt. Ifølge annoncerne havde han da 14 heste. 1898 hed det Cirkus Louis Schmidt. Da lå det på Fog og Larsens Plads i Roskilde. Forestillingerne afvikledes hovedsageligt ved hjælp af børnene. Frk. Amanda som red parforce, og de ikariske Spil udføres af 5 usadlede Heste ved Mr. Robert og lille Hulda.
Lang hen på efteråret 1901, fra slutningen af oktober til en uge ind i november var Louis Schmidt på Ærø med sit telt. På det tidspunkt kaldte han det for Cirkus Franz Alouis, en sammenskrivning af tre af hans fire fornavne: Carl August Louis Franz. Det lå først i Marstal. Siden rykkede det nordpå, og den 11. november blev den 20-årige Amanda gift i Ærøskøbing med cirkusdirektør Rudolf Belli. Det unge par rejste ifølge avisen til Hamburg straks efter brylluppet. Dermed var familiens cirkus igen blevet tappet for en værdifuld arbejdskraft, som det ikke var økonomisk muligt at få erstattet med fremmede artister.
Året efter kom det unge par da også tilbage til Cirkus Frantz Alouis:
"De forskellige Numre, af hvilke fortjener at fremhæves de to Søskende Schmidt og Frk. Amanda i deres Præstationer paa Hesteryggen samt Hr. Bellis Skoleride, modtoges med Bifald.
Teltet oplyses ved Acetylengas og et 6-Mands uniformeret Orkester besørger med Udholdenhed den instrumentale Del af Programmet. Medens Gautier og Beketow som Specialitet fremvisr dresserede Elefanter, fremgører Alouis en dresseret Ko, der taalmodig lader sit Legeme vride i alle mulige Stillinger"
Jeg vil ikke hefte mig ved anmelderens lidt spydige bemærkning om den dresserede ko. Nummeret har såmænd være udmærket alene som trækplaster i de småbyer, hvor Cirkus Franz Alouis slog teltet op. Jeg vil hellere notere at der var et 6-mands uniformeret cirkusorkester.
Læseren har uden tvivl bemærket at Louis Schmidt allerede i den første annonce fra 1886 averterede med det udmærkede bøhmiske Musikkapel, bestaaende af 7 mand. Dermed blev Louis Schmidt en af de cirkusdirektører, der indførte de bøhmiske musikere og teltarbejdere til Danmark. Han kom som bekendt direkte fra Tyskland, hvor der på det tidspunkt var forholdsvis langt flere teltcirkus og derfra var han kendt med de fremmede musikere.
Cowboyrytteren Charlie Andrew (1877-1948), der i begyndelsen af århundredet var vendt hjem til Danmark efter en længere turné i USA, hvor han havde lært lidt om cirkuslivets barske realiteter, fik ret hurtigt engagement hos Cirkus Franz Alouis. Til at begynde med, gik det meget godt, men ....
"Direktøren var ikke af de gode, han hundsede både med mennesker og dyr og var ikke bange for at bruge både næverne og pisken, men mod mig havde han hidtil været flink, vel af den gode grund at han ikke turde andet. Cirkus rejste, tog byerne som de kom men søgte dog så vidt muligt at komme til de byer hvor der var marked og her gav vi flere forestillinger om dagen. Jeg fik ekstra betaling for hver forestilling ud over to, det gik godt til vi kom til Hobro. Til første forestilling stod jeg i manegen og holdt en barriere som hestene skulle springe over, direktøren fremførte hestene, på en gang fik jeg en ned over benet af pisken, jeg sagde ikke noget med straks efter fik jeg en til som ramte omtrent samme sted som den første, så pisken kunne han bruge. Da nummeret var færdigt og vi kom ud spurgte jeg om hvad han mente med at slå med pisken. Det skete af vanvare svarede han, jeg så godt at han blinkede til nogle af artisterne som stod der og som vel også glædede sig over at det nu var min tur. Jeg sagde, at det måtte ikke gentage sig for gjorde han det igen måtte han selv tage følgerne, men næste forestilling gentog det samme sig, første gang han traf mig sagde jeg ikke noget, men da jeg straks efter fik det andet slag blev jeg rasende, tog barrieren, en rund stang, knækkede den tog den ene halvdel, nu skal du få hvad du længe har fortjent din frække sjover og gik så ind på livet af ham, men jeg fik ikke fat p ham, han for ud af manegen og jeg efter ud igennem kasseteltet ud over markedspladsen, nu lå der ved markedspladsen i Hobro dengang 5-6 restauranter ved siden af hinanden, og der løb direktøren ind i det ene, jeg efter, han ud go sådan gik det til den sidste der fik jeg fat i kraven på ham og nu var det min mening at han skulle have sig en omgang, men nu begyndte han at bede om godt vejr, det var kuns gjort i sjov osv. Nå enden blev at min vrede gik over og jeg kom til at se sagen fra den humoristiske side, jeg kom til at tænke på publikum som sad i cirkus og som havde set det hele, vi fik os en cognac og fulgtes så til cirkus. Jeg kom lige tidligt nok til at kunne arbejde med mit nummer og da jeg kom i manegen blev jeg modtaget af publikum med bravoråb og større succes tror jeg aldrig jeg havde haft. Efter forestillingen gik jeg til direktøren og forlangte mine penge jeg mente at det var bedst at jeg rejste, men det ville han ikke høre tale om. Jeg skulle blive, holde min kontrakt, men jeg sagde at hvis jeg ikke fik mine penge så gik jeg til politiet, det hjalp og jeg fik mine penge fik min sager ud af cirkus og vi skiltes tilsyneladende som gode venner."
Cirkusdirektør Louis Schmidt lagde op i efteråret 1905. Derefter flyttede ægteparret ud af vognene og ind i en lejlighed i Frederiksværk. Her søgte han 1917 dansk indfødsret, som blev bevilget, og året efter døde han.
Schmidtfamiliens yngste datter kunstryttersken Hulda, giftede sig i 1906 som syttenårig med en schweitzisk artist, Johan Frederik Zollinger (1881 - 1930) Hans artistnavn var Carré, men han var ikke i slægt med den ældre hollandske cirkusfamilie af samme navn. Året efter lagde ægteparret Zollinger ud med Cirkus d'Carré i Sydsjælland.
Carls cirkus'er var kendt under:
1886-1888: Cirkus Varieté
1888: Cirkus Faredø
1888: Cirkus Paride
1888-1895: Cirkus Excentrique / Cirkus Exentrique
1896: Cirkus: Olla Potrida
1897: Cirkus Schmidt
1901-1905: Cirkus Franz Alouis
[1] |
1844 - 1919 (74 år)
